23948sdkhjf

Næsten hver anden pesticidforhandler bryder reglerne

Det er blandt andet byggemarkeder, planteskoler og havecentre, der har haft besøg af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion. Fem virksomheder er meldt til politiet.
Tæt på halvdelen af landets forhandlere og importører af pesticider overtræder reglerne for opbevaring og salg.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse på baggrund af inspektioner foretaget sidste år.

42 ud af 93 besøgte virksomheder levede ikke op til reglerne.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) konstaterer, at der er "plads til forbedring" hos både forhandlere og importører.

- Derfor er det også et element i forhandlingerne om en ny pesticidstrategi, udtaler han i pressemeddelelsen fra ministeriet.

Det er blandt andet byggemarkeder, planteskoler og havecentre, der har haft besøg af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.

Fem virksomheder er meldt til politiet. Og Miljøstyrelsen har sendt 42 indskærpelser til de pågældende virksomheder om at stoppe ulovlighederne.

Der er blandt andet tale om ulovlige udenlandske pesticider, forkert opbevaring af giftige pesticider samt utætte emballager og brudte pakninger.

Der er også udstedt påbud om at destruere ulovlige midler.

Det er ikke et ukendt problem, at forhandlere og importører ikke lever op til reglerne omkring pesticider. I 2016 viste 42 ud af 88 inspektioner således, at kravene ikke blev fulgt af virksomhederne.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084